• 2012 BMW 1-series

    BMW's karakteristiske baghjulstrukket hatchback har fået et helt nyt design og er blevet større og har fået forbedret de sportslige køreegenskaber. Designet skulle i følge BMW’s designer Adrian van Hooydonk være en evolution af den foregående 1-series. Store brede lygter, samt den karakteristiske delt grill præger fronten og ligner efter min mening BMW 5-series GT. Baglygterne er blevet mere firkantet og minder mest om en seneste VW Polo.
    Interiøret har også fået en markant forfriskning som inkluderer materialet og detaljerne. En nydesignet rat og et flot widescreen på toppen af instrumentbrættet med iDrive system gør køreroplevelsen lækker og komfortabel.

    Bilen drives af en helt ny firecylindret motor med TwinPower Turbo og direkte indsprøjtnings teknologi. En 1,6 liters turboladede benzinmotor som yder 116 hk for 116i versionen (topfart: 210 km/h, 0-100km/h: 8,5 s Brændstofsforbrug: 18,2 km/l) og 170 hk for 118i versionen (topfart: 225 km/h, 0-100km/h: 7,4 s, Brændstofsforbrug: 17,2 km/l).
    Til dem der kører mange km om året så er der tre diesel versioner at vælge imellem. En 2.0-liter turboladede firecylindret motor, yder 116 hk i 116d, (Topfart: 200 km/h, 0-100 km/t: 10.3 s, Brændstofsforbrug: 23,2 km/l), 143 hk i 118d (Topfart: 212 km/t, 0-100 km/t : 8.9 s, Brændstofsforbrug: 22,2 km/l) og 184 hk i 120d versionen (Topfart: 228 km/t, 0-100 km/t : 7.2 s, Brændstofsforbrug: 21,7 km/l).






    Gearsystemet er en 6-trins manuel som standard i alle versionerne. BMW's 8-trins automatgearkasse tilbydes som ekstraudstyr mod tidligere kun 6-trins automatgearkasse, som jeg i øvrigt synes er rigeligt for sådan en "lille" bil.
    Hvad angår priserne i Danmark så vil de være de samme som den foregående model, som strækker sig fra omkring 360.000kr-470.000kr! Man kan vælge imellem to udstyrspakker, en Urban- og en Sportspakke. BMW 1-serien kommer til Danmark i slutningen af året og vil til oktober få premiere på Frankfurt motorshow.

    http://www.youtube.com/watch?v=NYfmqMemZTg