Dette indlæg er betalt og lavet i samarbejde med den/de samarbejdspartnere der linkes til.
Studenterkørsel er en af de mest mindeværdige dele af at blive student i Danmark. Derfor skal det også gøres med manér! En hyggelig studenterkørsel opstår desværre ikke bare ud af den blå luft; det er noget, man må arbejde for. Hvis I er villige til at stå sammen og få planlagt dagen eller dagene ordentligt, så er I sikret en fantastisk tid sammen, inden I alle drager videre mod jeres fremtidsplaner.
Der er selvfølgelig ikke én rigtig måde at klare studenterkørsel på, men med lidt planlægning og omtanke forinden, er I godt på vej til at finde en metode, der nok skal virke for jer. Her får I 3 tips til at få en uforglemmelig studenterkørsel – og ikke mindst minimere stress og jag på dagen.
Planlæg ruten i god tid forinden
Hele fokuspunktet for studenterkørslen skal selvfølgelig være selve turen rundt omkring jeres nabolag. For nogle studerende kan dette betyde en køretur rundt i hele regionen, for andre er det en noget kortere tur. Ligegyldigt hvad er det dog ikke noget man kan improvisere på dagen. Der skal planlægges rute og selvfølgelig arrangeres studentervogn. Mangler I allerede nu en god studentervogn, kan I finde en hos LejStudentervogn.dk, en meget logisk navngivet hjemmeside. Hos LejStudentervogn.dk kan I finde studentervogne, som kører over hele landet.
Det er altid en god idé at gå i gang med planlægning af ruten lang tid forinden. Så kan I nemlig nemmere finde ud af hvor meget tid I egentlig skal bruge på selve køreturen, og ligeledes hvor meget tid I har per stop. Forældrene vil jo sikkert gerne have tid nok til at få taget billeder og givet jer alle lidt at spise.
Husk de kedelige drikkevarer
Da studenterkørsel foregår i løbet af sommeren, kan det nogle gange godt blive en meget varm affære. Derfor er det vigtigt, at I ikke kun får alkohol men også vand indenbords, så I alle kan holde til hele dagen. Der er jo rigeligt med traditioner, som skal håndhæves og efterleves på sådan en vigtig dag, og dette kræver desværre, at man med jævne mellemrum er lidt fornuftige. Desuden bør I også holde godt øje med hinanden på turen, så alle kan være med hele dagen igennem.
Ligeledes kan det heller ikke underdrives, hvor meget I alle bør spise. Dette er dog typisk lidt nemmere i løbet af dagen, da I højst sandsynligvis får lidt mad indenbords ved enten alle er de fleste stop.
Uddelegering gør det let som en leg
I skal endelig ikke være bange for at spørge forældre om hjælp. Højst sandsynligt vil størstedelen af dem rigtig gerne hjælpe til så meget de kan. Derudover kan det også være meget nemmere, hvis der uddelegeres ansvar indbyrdes i klassen. Nogle vil ganske enkelt rigtig gerne være med til at planlægge, og andre vil helst gerne bare betale indgangsprisen og ellers hygge sig. Det er der i og for sig ikke noget galt med, så uddelegér gerne, så det passer.
Planlægning af slagets gang skal selvfølgelig involvere hele klassen, så ingen føler sig udenfor. Desuden skal hele klassen også informeres løbende om omkostninger og eventuelle ændringer i planen. Alt efter hvor tætte I er kommet i løbet af jeres studietid sammen, kan I gøre selve planlægningen til en del af festlighederne.