Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til i artiklen.
Skal du på bilferie i nærmeste fremtid og vil du gerne have styr på, hvad du skal huske at bringe med og andre gode tips og tricks? Så har du trykket rigtigt! I den her artikel vil vi gå igennem alverdens ting, som du skal have med, så du får den bedste bilferie nogensinde – uanset om det blot er med din partner, hele familien eller om du kører solo.
Orienter dig om stedet
Når du rejser i bestemte lande, kan der eventuelt være nogle færdselsregler, som du ikke var klar over. Orienter dig, om du skal have købt nogle ekstra forsikringer, om du kender alle de færdselsregler, der er i det pågældende land, om der er nogle veje, som bør undgås og meget mere. En almen bilforsikring dækker autohjælp i udlandet, hvis blot du har dit registreringsnummer, men sørg for, at du er yderligere dækket ind, hvis du mener, at du har brug for det. Du bør også orientere dig om, hvor du vil sove. Det kan på være en campingplads, et hotel eller at du slår telt op. Du skal tjekke, om de områder du overnatter i, er sikre, og sørge for, at du har alternativer, hvis noget skulle opstå.
Har du forsikret bilen?
Sørg for forsikring til din bil, når du rejser. Selvom det kan virke som en uoverskuelig jungle at skulle regne ud, hvilke forsikringer man vil have og hvor meget de helt konkret dækker, er det faktisk ikke så svært, som man skulle tro. Du kan snildt sætte en eftermiddag af til det og komme ud på den anden side meget klogere. Mange føler måske, at det ikke er nødvendigt at forsikre bilen fra top til tå, men det er enormt vigtigt, hvis du f.eks. ender i en erstatningssag. Så kan din forsikring tage kampen for dig, uden at du skal stresse yderligere. Hos Informeo kan du blive meget klogere på forsikringer.
Underholdning til børnene
Skal du med hele familien på det store roadtrip, kan det være en udfordring at holde ens børn beskæftiget, mens man rejser. Selvom de færreste familier er fortalere for, at børn skal glo for længe i en iPad, er det faktisk tit en god ting at have med på lange køreture. iPad’en kan underholde de fleste børn i mange timer. Inden rejsen kan I sammen downloade apps og spil, så du ved, hvad dit barn kommer til at bruge tid på i bilen. Find eventuelt nogle lærerige spil.
Du kan også finde en masse lege på nettet, som man kan lege sammen i bilen og få aktiveret hele familien. Så behøver du ikke bekymre dig om, at børnene får for meget skærmtid.
Sørg også for at have en masse musik og podcasts klar til turen. Det kan børnene også koncentrere sig om. I kan som familie finde jeres helt egne bilferiesange, som børnene helt sikkert vil se tilbage på med et smil, når de hører sangene igen.
Tjek, at hele bilen er i orden
Hvis det er din egen bil, som du kører i, er det en god idé at køre den op til en mekaniker, så du kan være sikker på, at alt er, som det skal være. Hvis du ikke kan nå det, så sørg for at tjekke, om der er motorolie nok på, om bremserne har det godt og om dine dæk er i god stand.
Lejer du en bil, er det også vigtigt, at du tjekker hele bilen igennem, inden du begynder at køre i den. For som sagt: Er der noget galt med bilen, kan det have alvorlige konsekvenser.
Tips til solo-bilferie
Hvis du rejser alene, er det vigtigt at de steder, du rejser, er sikre for den solorejsende. Sørg for at undersøge, om der er mere kriminalitet i nogle bestemte områder og undgå dem. Som solorejsende er man ekstra udsat, specielt hvad angår tyveri. Igen er det vigtigt, at du skaffer dig en ordentlig forsikring, så du kan få dine ting erstattet, hvis uheldet er ude og nogle bryder ind i din bil.