Kan du nikke ja til ovenstående, så læs lige med her. Når du har læst til ende, er vi overbevidst om, at du aldrig griber din mobiltelefon igen, imens du kører. Risikoen for at køre galt øges nemlig med helt op til 12 gange, da du slet ikke er opmærksom på trafikken, når du sidder med hovedet begravet i skærmen, og tankerne galopperer i hele andre baner.
19% bruger mobilen under kørsel
En ny undersøgelse, som er foretaget af Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, viser, at ca. 19% af deltagerne i undersøgelsen har brugt deres mobiltelefon på den ene anden måde, imens hjulene på bilen trillede rundt. Det tal er ikke alene alarmerende, men også hovedrystende chokerende. Uopmærksomhed er en stor bidragesyder til trafikdræb og ulykker, som Rådet for Sikker Trafik har forsøgt at dæmme op for med kampagnen “Kør bil, når du kører bil” (Kilde: sikkertrafik.dk).
Kunne lige så godt køre med bind for øjnene
I kampagnens reklamefilm ser du en person føre en bil med en pose over hovedet. Sagen er nemlig den, at hvis du kører 80 km/t og har har øjnene rettet mod telefonen i godt fire sekunder, vil du være uopmærksom på en strækning over 90 meter (Kilde: sikkertrafik.dk). Har du børn i bilen, sætter du deres og dit eget liv på spil, da du rent faktisk lige så godt kunne køre med bind for øjnene.
(Kilde: Rådet for Sikker Trafik)
I forbindelse med samme kampagne har Transport DTU set nærmere på, hvilken adfærd i bilen der er mest risikofyldt, når man ser på fx brug af radio, klimaanlæg og mobiltelefon. Der er ingen tvivl om, at mobiltelefonen eller ejeren af den er den største synder, når det kommer til at tage skylden for de ca. 70 trafikdrab årligt, hvor uopmærksomhed har været til grund.
Den herunder nærmere analyse viser, hvor mange gange større risiko der er for at køre galt ved forskellige adfærd i bilen:
Nummerindtastning (12), læse eller skrive (10), række ud efter ting (9), sende sms’er (6), række ud efter telefonen (5), justering af klimaanlæg (2), tale i håndholdt telefon (2), pille ved radioen (2) og spise eller drikke (2) (Kilde: sikkertrafik.dk).
Læg nu den mobiltelefon fra dig
Hører du blandt de mange danskere, der insisterer på at gribe din smartphone for at lave det ene eller andet, så tænk dig om ekstra gang. Det er altså ikke kun dig selv, det går ud over, hvis uheldet er ude. Lad mobiltelefonen hvile lidt i lommen, imens du kører – den er der også, når du parkerer bilen.
Det koster desuden en bøde på kr. 1.500,- , hvis bruger mobiltelefonen under kørslen.
“Kør bil, når du kører bil”