I dag er det muligt for dig at anskaffe din drømmebil, uden du behøver at skulle gå fra hus og hjem. Der findes faktisk flere forskellige metoder, der alle leder dig hen til drømmebilen. På denne måde er det altså realistisk for dig at køre i luksusbiler – og ikke blot en uopnåelig drøm. Men hvordan får du råd til dette, hvis du ikke har en kæmpemæssig opsparing stående på bankkontoen? Det kan du læse mere om lige her, hvor vi giver dig gode råd til, hvordan du netop får råd til din drømmebil – uden at det ruinerer dig fuldstændig.
Afbetal din bil og få den luksusbil, du drømmer om
Du kan købe din drømmebil på afbetaling. På denne måde får du luft i økonomien, og du behøver ikke at spare alle pengene op, som bilen koster. Det er allerbedst at foretage afbetaling af bil, når bilpriserne falder, og renten er lav. Herefter gør mange bilforhandlere det nemlig muligt for dig at få længere afdragsordninger. Her kan du for eksempel afdrage på din bil i 7 eller 10 år. Du fastsætter selv løbetiden for afbetalingen og dermed hvor mange år eller måneder, du ønsker at betale af på bilen. Hav in mente hvor længe du regner med at have bilen, når du fastsætter løbetiden. Kører du mange kilometer årligt, kan det være nødvendigt at udskifte din bil hvert femte år.
Leasing – få drømmebilen eller udskift modellen ofte
En anden måde at få råd til din drømmebil er gennem leasing. Ved leasing skal du ikke betale den fulde værdi af bilen. I stedet betaler du blot for registreringsafgiften i den periode, du kører i bilen. Drømmer du om at køre i luksusbiler, er det altså muligt – du skal blot vælge en passende leasingløsning. Der findes et væld af leasingløsninger på markedet, og derfor gælder det om at holde tungen lige i munden, når du skal vælge din løsning. Det er nemlig vigtigt, at løsningen passer til dine behov. Vælger du Flexleasing har du mulighed for at udskifte din bil løbende. Dette er smart for dig, som elsker biler og ønsker at køre i flere forskellige.
Sælg din bil til udlandet og få en større salgsværdi
Har du en bil i forvejen, kan du få gode penge ved at sælge den. Sælger du din gamle bil, vil du altså få et brugbart tilskud til din drømmebil. Men hvordan får du flest penge for din gamle bil? Først og fremmest kan du sælge bilen til en dansk forhandler. Her får du dog typisk mindst værdi for den gamle bil, idet forhandleren også skal tjene penge. Dernæst kan du sætte bilen til salg selv. Chancen for at få en højere pris for bilen er større. Ved privatsalg er du dog ikke garanteret køb med det samme, og den gamle bil kan derfor stå i garagen længe.
Derfor bør du overveje at sælge din bil til udlandet. Ofte får du en langt højere pris end ved salg i Danmark, da din bil højst sandsynligt har større værdi i udlandet. Du kan enten sælge bilen til udlandet selv, eller du kan få hjælp til dette gennem et specialiseret forhandlerfirma.