Daek

Er du én af de mange, der bruger bilen som transportmiddel, når ferien skal afholdes sydpå? Bilferier er blevet rigtig populære, og rigtig mange danskere vælger at køre selv, når de skal på ferie under varmere himmelstrøg. Især er der rigtig mange, der sætter sig i bilen og kører mod Sydeuropa.

Bilferier er sjove og praktiske – tiden i bilen kan virkelig få det sjoveste frem i folk, og stemningen kan være helt i top. Altså er en tur i bilen typisk en rigtig god måde at starte ferien på. De fleste, der før har kørt bilen mod Sydeuropa, ved dog, at der kan ske problemer – især gennem Tyskland – der kan få det værste frem i folk.

Især kilometerlange køer kan trække tænder ud hos chaufføren og de øvrige passagerer. Køer er dog langt fra det eneste problem, når man kører ned gennem Tyskland. Mange danskere er faktisk med til at volde problemer på den tyske Autobahn, fordi deres dæk simpelthen ikke er gode nok.

Danskere skaber problemer på vejene

Selvom vi, naturligvis, i Danmark er fremragende bilister, må vi erkende, at vi ikke er fremragende til alt, der vedrører biler. Tysk vejhjælp er i hvert fald en smule trætte af at skulle hjælpe danskere, fordi deres dæk ikke har været ordentlige. Tysk vejhjælp oplever nemlig ofte, at det er netop danskere, der bevæger sig gennem Tyskland med dæk, der ikke er gode nok til det.

Når vi kører bil i Danmark, kører vi med en moderat fart. Når vi kører hurtigst, kører vi mellem 110 og 130 kilometer i timen. I Tyskland er fartgrænserne dog nogle andre, og derfor er farten ofte højere, når vi bevæger os gennem Tyskland. Det kan dækkene naturligvis mærke – og nogle dæk kan altså ikke klare den høje fart.

Det kan være både farligt og dyrt, hvis dine dæk ikke er i en god nok forfatning – derfor er det altså rigtig vigtigt, at du får styr på dine dæk, inden du bevæger dig syd for grænsen for at drage på ferie.

Tjek dine dæk – og udskift dem om nødvendigt

Inden du sætter dig ind i bilen for at drage på ferie sydpå, er det rigtig vigtigt, at du tjekker dine dæk. Hvis du ikke tjekker dine dæk, kan du risikere, at de revner, når du kører på motorvejen – og når man kører med så høj fart, som man ofte gør på den tyske Autobahn, kan det være ekstremt farligt, hvis dækkene revner.

Det, du skal være opmærksom på, er dæktrykket og dækmønstret. Som hovedregel skal dine dæk udskiftes hver 4.-5. sæson. Dette afhænger selvfølgelig af, hvor meget du kører.

Hvis du ikke selv er i stand til at vurdere, om dine dæk er i en god nok forfatning, er det en god ide at få hjælp hos et autoværksted. De kan fortælle dig, om du skal udskifte dine dæk eller ej. Hvis du skal udskifte dine dæk, kan du klikke her og finde de dæk, der passer til din bil.