Mange har svært ved at vurdere, hvornår der skal skiftes til vinterdæk. Er det først, når der er minusgrader udenfor? Er det, når der falder sne? Eller måske allerede inden vi træder ind i vintermånederne? Faktisk er der også nogle, som påstår, at det slet ikke er nødvendigt at skifte til vinterdæk. Der er dog ingen tvivl om, at den måde, du kommer sikrest igennem vinteren på, er ved at skifte til vinterdæk, især fordi vejret er så skiftende i Danmark. Der kan godt være solskinsvejr, når du kører afsted om morgenen, men minusgrader og glat når du skal hjem igen. Ved at skifte dine dæk, er du sikker på at kunne bruge din bil alle vinterens dage. Læs med, og bliv meget klogere på vinterdæk.
Hvordan adskiller vinterdæk sig fra normale dæk?
Et vinterdæk er fremstillet af en gummiblanding, som sørger for, at dækket bevarer sin smidighed selv ved lave vintertemperaturer. Derudover er slidmønsteret konstrueret af gummiblokke, som er inddelt i en række lameller, hvilket gør dækket selvrensende. Denne egenskab er supervigtig i vinterperioden, fordi det øger styre- og bremsekræfterne fra hjulene til vejen. Idet vinterdækkene er fremstillet af disse materialer, er de meget bedre til at bremse end almindelige dæk, hvilket er en vigtig forudsætning for at bevare sikkerheden på de isglatte veje, som vinteren medfører. Hvis vinterdækkene er mærket med et særligt snefloksymbol, opfylder de særlige krav til friktion.
Kendetegnende ved vinterdæk
For at være sikker på at et dæk kan betegnes som et vinterdæk, skal det være mærket med et M+S på siden, hvilket står for mud og snow, som betyder, at dækkene er beregnet til at køre i mudder og sne. Det er et lovkrav, at dette M+S er markeret på alle bilens dæk, og derfor kan du altså ikke nøjes med at skifte et eller to af dine dæk til vinterdæk. Dette anbefales desuden heller ikke at gøre. Derudover skal der være et bjerg- og snefnugsymbol på dækket, før det kan defineres som værende et vinterdæk.
Sådan finder du de rette vinterdæk
Der findes et stort udvalg af vinterdæk. Når du skal vælge de rette dæk til din bil, afhænger valget af, hvilket mærke din bil er, hvilken rækkevidde den har, samt hvilken motor den er udstyret med. Nogle typer af biler kræver, at man køber et særligt sæt vinterdæk. Sommetider har bilens produktionsår også betydning, og derfor er det altså en god idé at søge vejledning hos en dækspecialist. Det er derudover en god idé, at du ved, hvilken hjulstørrelse din bil har, fordi dette også spiller ind på valget af vinterdæk. Her finder du et stort udvalg af vinterdaek.
Vinterdæk garanterer ikke fuld sikkerhed
Det er altså en god idé at skifte til vinterdæk i god tid, faktisk allerede i slutningen af efteråret, så din bil er klar til vinteren. Vælger du først at skifte til vinterdæk, når den første sne er faldet, risikerer du ikke bare lang kø ved dækcentrene, men du risikerer også at udsætte dig selv, passagerer og medtrafikanter for stor fare. Men selvom du har udstyret din bil med fine og funktionelle vinterdæk, så skal du dog huske på, at dette ikke betyder, at du blot kan køre som normalt på sne- og isglatte veje. Vinterdækkene garanterer nemlig ikke, at du kommer sikkert gennem vintervejret, men de er selvfølgelig en supergod forudsætning, for at du gør det. Derfor skal du altid afpasse din hastighed i forhold til vejret samt huske at holde afstand. Det er derudover en god idé at sørge for, at du kommer afsted i god tid i vintermånederne, fordi du aldrig ved, hvordan vejret påvirker din kørsel.