De fleste ved, at man som bilejer bør skifte til vinterdæk, når frosten kommer, og vintersæson melder sin ankomst, men er det nu også nødvendigt? De såkaldte helårsdæk, der, som navnet antyder, umiddelbart kan anvendes året rundt, vinder i disse år terræn blandt danske bilister, og en dæktest fra FDM viser, at dette ikke er uden grund.
(Sponsoreret indlæg) – læs mere her.
En nemmere og mere praktisk løsning
Vinterdæk og sommerdæk er som bekendt designet til at kunne fungere optimalt under forskellige forhold. I glat føre med lave temperaturer sikrer vinterdækket et bedre vejgreb, en markant kortere bremselængde og en mindre risiko for udskridning.
Der findes dog i Danmark ingen lovgivning, der pålægger bilejere at skifte dæktype i takt med årstiderne. Derfor er det altså op til den enkelte enten at skifte dækkene selv eller køre et smut forbi det lokale autoværksted. Mange fravælger dog helt desværre vinterdækkene – ofte som et resultat af en forglemmelse.
Forklaringen skal muligvis findes i udviklingen i salget af helårsdæk i Danmark, der ifølge dækproducenten Michelin er vokset markant de seneste par år. Efterspørgslen efter producentens anerkendte Cross Climate helårsdæk er efter sigende massiv, hvilket både skyldes fornemme anmeldelser i respekterede bilmagasiner og et større udvalg af dækstørrelser.
Fordelen ved helårsdækkene er, at den enkelte bilejer på den ene side sparer udgifterne til to dæktyper (sommer- og vinterdæk) og turen forbi mekanikeren, og på den anden side mindskes risikoen for uheld på vejene om vinteren, idet helårsdækkene erstatter sommerdæk, der ikke bør benyttes i vintermånederne.
Helårsdæk er således en væsentlig nemmere og mere praktisk løsning for den sparsommelige (og måske glemsomme) bilejer, der trods alt gerne vil køre sikkert – uanset årstiden.
Fine resultater i FDM dæktest
Bil- og dækeksperter har tidligere været skeptiske omkring brugen af helårsdæk som alternativ til de to sæsonbaserede dæktyper, men i en dæktest af FDM fra september 2016 overraskede flere helårsdæk ifølge FDM ganske positivt.
I testen, hvor syv helårsdæk blev afprøvet i forskellige situationer, dumpede fire, mens tre bestod med fine resultater. Netop Michelin Cross Climate var da også de helårsdæk, der klarede sig bedst i dæktesten, hvor man sammenlignede helårsdæk med vinterdæk.
På trods af at tre dæk bestod testen og altså umiddelbart bør kunne anvendes som et alternativ til traditionelle vinterdæk, mener flere dækeksperter stadig, at helårsdæk er et kompromis. Selvom helårsdækkene i høj grad er at anbefale ift. at køre med sommerdæk hele året, er vinterdæk stadig den optimale løsning, når sneen og kulden rammer Danmark og de danske veje.
Hvorvidt du ønsker at benytte helårsdæk eller ej, er som tidligere nævnt op til dig. Selvom emnet i flere omgange har været oppe at vende på Christiansborg, er der endnu ikke nogen lov, som forhindrer dig i at bruge din foretrukne dæktype.
Ikke desto mindre bør du kraftigt overveje at skifte dæk, når vinteren banker på, både for din egen og andres skyld. Du finder et bredt udvalg af både helårs-, vinter og sommerdæk på denne side til lave priser – prisen er altså ingen undskyldning.
Du kan i øvrigt læse mere om dæktesten og resultaterne ved at følge dette link.