Det er ikke nok at skifte til vinterdæk, hvis du vil sikre dig at undgå vejhjælp i vintervejret. Dit batteri kan nemlig være den store synder, hvis din bil har svært ved at komme i gang i kulden.
Mange bilister forbereder sig på vinteren ved at skifte fra sommerdæk til vinterdæk, og selvom det også er en udmærket start, så er det faktisk mindst lige så vigtigt, at du får tjekket dit batteris funktionalitet.
Vejhjælpsassistancen oplever nemlig, at hver femte dansker der går i stå i kulden har et fladt batteri. Flade batterier er dermed den hyppigste årsag til vejhjælp i vintervejret, men du kan heldigvis undgå at gå i stå ved at forberede din bil på frostvejret.
Få batteriets ladetilstand kontrolleret
Vinterhalvåret betyder ikke kun isede ruder, frosne døre og tid til vinterdæk. Faktisk gør kulden, at dit bilbatteri når et af de mest kritiske punkter, og det er derfor en rigtig god idé at få tjekket at alt er som det skal være, før du begiver dig ud i vintervejeret.
Ladestanden på mange batterier ligger ofte på et lavt niveau, efter du har kørt rundt i det lune sommervejr. Når det kolde vejr melder sig, kan dit batteri miste op mod 50 procent af sin kapacitet, så det er virkelig værd at undersøge, hvordan dit batteri reagerer på nattefrosten.
Det er altså en vældig god idé at få dit batteris ladestilstand kontrolleret og eventuelt få dit batteri udskiftet.
På med vinterdækkene – selv før sneen er faldet
Udover batteriet bliver du selvfølgelig klar til vintervejret ved at skifte fra sommerdæk til vinterdæk.
Det er uhyre vigtigt at dine dæk passer til årstiden, så du står fast på de isglatte veje og undgår at skride.
Rigtig mange danskere venter faktisk for længe med at skifte sommerdækkene ud. Nogle venter måske på at den første sne skal falde, mens andre ganske enkelt bliver overraskede når det sker. Selvom sneen selvfølgelig kræver vinterdæk, så betyder fugtige veje og fald i temperaturen altså også, at sommerdæk griber langt dårligere fat i vejen.
Hvis du vil øge din sikkerhed på vejene, er det altså en rigtig god idé at skifte dine dæk ud allerede nu, hvis du endnu ikke har fået det gjort.
Allround tjek – er din bil klar til hård frost?
Med vinterdæk og et velfungerende batteri er du godt på vej til at have din bil klar til de glatte veje og den hårde frost.
Det kan dog være en god idé at lave et grundigt allround tjek af din bil, så du er sikker på at den er tiptop klar til vinterens nattefrost.
Tjek gerne dine lygter, viskerblade, bremser og dæk, og vær sikker på at din kølervæske og sprinklervæske passer til årstiden.
Man behøver slet ikke at være den store bilnørd for at tjekke om disse ting er på sin plads. Brug et par timer i carporten eller søg råd ved din nærmeste autoværksted, hvis du har mistanke om, at der er noget galt med eksempelvis dit batteri.