Elsker du bølger, surfbrætter og våddragter, er der ingen tvivl om, at du også er bekendt med sand, tang og saltvand. Det er en skøn kombination – men knap så rar en kombination i bilen. Dog kan du holde din bil ren med disse simple råd.
Plastikbøtter er din bedste ven
Som surfer er der specielt én form for opbevaring, der er umulig at undvære, og det er plastikbøtter. Store som små kan de opbevare alverdens ting, sådan det skåner bilen. Både det tørre og våde surfergear kan opbevares heri.
Du kan med fordel købe en plastikbøtte, der er stor nok til, at du kan stå i den. Herefter kan du stå på den, når du skifter fra våddragten og over i det normale tøj – helt uden at få sand på fødderne. Det er genialt, da du undgår at slæbe sand fra fødderne ind i bilen.
Skab et ekstra rum i bagagerummet
Det sted i bilen, hvor der opbevares allermest surferudstyr, er typisk bagagerummet. Her er der masser af plads – men det betyder også, at bagagerummet bliver snavset og beskidt. Dette kan du undgå ved at købe en pose, der holder bagagerummet rent. Samtidig kan du samle alt dit grej ét sted, da der skabes et ekstra rum bagi.
Mange bagagerumsposer har indbygget ventilationssystem. På denne måde får du det bedste indeklima i bilen, selvom du opbevarer mange våde ting.
Du kan finde poserne hos den danske netbutik Skatepro her.
Vandtæt taske til alt udstyret
Vil du gerne have en specifik taske til dit surferudstyr i stedet for at opbevare det i en plastikbøtte, bør du købe en vandtæt taske. Her kan du medbringe alt dit våde udstyr såsom håndklæder, våddragter og shorts.
En vandtæt taske gør det også nemmere for dig at flytte tingene fra sted til sted, hvilket for mange er en stor fordel.
Betræk til sæderne beskytter mod skidt
Er du blandt dem, der ikke orker at skifte fra våddragten til almindeligt tøj, men blot kører direkte hjem i våddragten, anbefales det, at du køber betræk til bilsæderne. Disse betræk beskytter sæderne og kan let udskiftes, når det er slidte.
Skyl dig i rent vand fra vandbeholdere
Det kan være en god idé at have vandbeholdere i bilen, hvor du har rent vand i. På denne måde kan du hurtigt skylle dig med rent vand, inden du stiger ind i bilen. Dette vil beskytte bilen mod saltvand. Udover at beskytte bilen er det også rart at få saltvandet skyllet af sig.
Husk luftfriskere – og masser af dem
Uanset hvor god du er til at få rengjort dig selv, dit surfergrej og bilen, vil lugten af vådt udstyr ikke kunne undgås. Du lægger måske ikke mærke til det selv, men passagerne på bagsædet i bilen vil uden tvivl mærke stanken, næste gang de er med. Sørg derfor for at have luftfriskere liggende i bilen, som du kan spraye med i ny og næ. Dette vil dine fremtidige medpassagerer takke dig for.
Kilde: Swimoutlet.com, Skatepro.dk