Lange bilture kan være en kamp, hvis man har børn på bagsædet. De bliver utålmodige, hvilket kan lede til sure og irriterede børn. Risikoen for dette kan du dog undgå ved at følge disse to råd. Rådene er også gode til dig, der blot ønsker at få inspiration til underholdning, når du er passager til lange køreture.
Sequence – det sjoveste rejsespil
Et brætspil er den perfekte måde at skabe god underholdning på, uanset om man befinder sig i en bil eller ved spisebordet. Her dyster I imod hinanden og får afprøvet jeres konkurrencegener.
Et superpopulært brætspil har længe været Sequence. Her gælder det om at få fire på stribe – men ved brug af et kortspil. Knægten fungerer enten som en joker eller sletter, hvilket giver mulighed for at drille hinanden. Det er altså det klassiske fire på stribe, men med et sjovt twist. I kan både dyste i hold eller spille individuelt. Spiller I alene, kan to spille med.
Det skønne ved Sequence er, at det er lavet i en rejseudgave. Hele spillet er i en lille plastikkasse, som du nemt kan tage med på jeres køreture. Spillet anbefales til børn over tre år, og vælger man at spille i to hold, kan der være mange med i spillet. Hele familien kan derfor være med og blive underholdt på turen.
For at gøre brætspillet endnu mere spændende kan I med fordel spille om straffe eller præmier. Vælger I at spille med straffe, skal taberen udføre forskellige udfordringer. Disse finder I selv på, og det kan blandt andet være at sige som en kylling eller lege stilleleg de næste 10 minutter. Spil med præmier kan eksempelvis være slik eller udvælgelse som DJ de næste 10 minutter til vinderen.
Lav bilen til en biograf med iPads
Har I brug for stilhed i bilen, er en iPad den ideelle løsning. Her kan børnene både spille spil og se film. Især det at se film er en god måde at få tiden til at gå på. Typisk varer film 1,5 time, og pludselig vil bilturen ikke virke så lang.
I kan både lade børnene se film sammen, hvor lyden afspilles fra iPadens højttalere, eller I kan tage høretelefoner med. Medbringer I høretelefoner, vil børnene have mulighed for at se forskellige ting på hver sin iPad, uden de bliver forstyrret af hinanden – plus I vil have stilhed på bagsædet.
Gør stemningen ekstra hyggelig ved at medbringe slik, popcorn, sodavand og tæpper. På denne måde oplever børnene den ultimative biografstemning, mens de ser alle deres yndlingsfilm. Husk at downloade filmene ned på iPad’en inden køreturen, da I typisk ikke vil have adgang til internettet på turen. I kan med fordel også downloade diverse spil på iPad’en, der ikke kræver internet. Herved slipper I for bøvl på turen, da børnene har adgang til film og apps uden internetadgang.
Er du på udkig efter billige iPads, kan du købe brugte her på siden. Der findes forskellige modeller, prisklasser og lagerplads, således du kan købe præcis den iPad, der passer til familiens behov.