Bilhygiejne og rengøring handler ikke blot om ydre rengøring. Der er mange gode grunde til jævnligt at rengøre bilen indvendigt, selvom det ikke altid er lige nemt at komme rundt i alle hjørner og kroge. Hvis du er en af de mange danskere, der ikke synes, at rengøring af din bil er det sjoveste i hele verden, så læs med her, og få tips til, hvordan du hurtigt og nemt opnår tilfredsstillende bilhygiejne.
Skab et overblik
Hvis du har en travl hverdag, og bruger meget tid i din bil, ser den sikkert også ud herefter. Det første trick til nemmere at komme i gang med at rengøre sin bil er ved at holde overblik. Overblikket kan blandt andet skabes ved, at bilen er ryddelig for madrester, gamle drikkevarer og så videre. Så snart bilen ser mere renlig ud, vil du hurtigere og nemmere kunne køre over med klud og støvsuger.
Og når du alligevel er i gang med at rengøre bilen, hvorfor så ikke tage carporten med i samme ombæring? Der er flere tips til, hvordan denne kan vedligeholdes, men en god ide vil være at overfladebehandle gulvet samt vaske din carport med vand og sæbe. Uanset om du skal have en ny eller har en carport, vil det være fordelagtigt, hvis der er tilgængelige stikkontakter. Dermed bliver det nemmere at sætte støvsugeren til, og gå i gang med støvsugning af din bil.
Kopholdere, støvsugning og fjernelse af pletter
Der er mange måder, hvorpå man kan gøre sin bil ren. I og for sig er fremgangsmåden irrelevant, så længe bilen blot bliver ren og fri for snavs. I denne guide til rengøring af bil kan du få inspiration og overblik til, hvordan du på bedst mulig måde kan overkomme rengøringsprocessen. I det efterfølgende får du et par tips til problemer, som bilejere ofte møder.
Et simplet og effektivt trick til, hvordan du bedst får tørret støvet af instrumentbrættet, rattet og andre steder, er ved hjælp af en mikrofiberklud, opvaskemiddel og masser af knofedt. Mikrofiberkluden sørger for, at støvet ikke flyver til alle sider som ved brug af en almindelig karklud. Dermed bliver støvet nemmere at holde styr på, og aftørringen kan hurtigere overstås.
I rengøringsprocessen vil der altid være kroge, der er svære at komme i. Mange bilejere vil sandsynligvis nikke genkendende til besværligheden af rengøring af bilens kopholdere. Du skal blot spraye en gammel strømpe til med rengøringsmiddel, for derved at sætte denne på en kop og køre denne rundt nede i kopholderen. Og wupti, aldrig har du før fået så mange nullermænd og krummer med op.
Ligeledes kan støvsugeren have svært ved at komme ind imellem og under sæderne, hvorfor du blot kan bruge et smalt, aflangt hoved. Dette vil gøre det meget nemmere at komme imellem disse kroge – og endda uden at lave ridser og skrammer.
Hvilken bilejer har ikke oplevet en plet, der bare ikke vil gå af? Højst sandsynligt alle. Dog kan pletterne oftest fjernes ved at lave en blanding af ½ dl. Sæbespåner og 5 dl. Varmt vand. Dette skal piskes godt, hvorefter det påføres på pletten og skal have lov til at trænge ind i en ti minutters tid. Herefter skal du blot tørre skummet af med en våd, oprevet klud uden at gnide sæben for meget ned i sædet.
FDM har i øvrigt lavet en fin lille video med gode råd til rengøringen af bilens kabine:
God fornøjelse med rengøringen af både bilen og carporten, hvor dette forhåbentlig vil blive nemmere ved hjælp af ovennævnte tips.